Vingård: Le Clos de Caveau
Vinmager: Henri Bungener
Enestående vinmager…
Første gang vi mødte Henri Bungener var i sommeren 2014.
Efter lang tids søgen op af bjerget Dentelles de Montmirail var det første direkte spørgsmål, vi mødte: ”Hvad ønsker I?” – hvorefter vi fik fremstammet, at vi ønskede at smage hans vin, hvortil han spurgte igen: ”Hvad ønsker I at vide om vinen?”
I mødet med manden med den stoiske ro og fransk charme-arrogance krydret med ”Londonsk” gentleman, opdagede vi, at her på toppen af Vacqueyras laver de helt unikke vertikale vine med stor karakter og smag.
Henri overtog vingården fra sin fader i 1994, der havde købt gården i 1976 af Steven Spurrier (velrenommeret vinekspert).
Faderen var en af de første, der var fast indstillet på, at jorden skulle drives biodynamisk, hvilket var meget kontroversielt i slut 70érne – start 80’erne. Men han holdt ved og stod fast, så Le Clos de Caveau i dag står som en fremragende arkitekt og banebryder indenfor biodynamisk vindyrkning og de blev de første der 1989 (Vacqueyras og Gigondas), der fik certifikationen biologiske/økologiske.
I Henris unge dage gik han og havde fornemmelsen af, at vinen kunne laves endnu bedre, så da han overtog gården, lavede han 12 forskellige blandinger af druerne for at finde frem til præcise blanding, der gav den bedste smag, sammenhæng og udtryk.
De forskellige parceller, hvor henholdsvis Grenache og Syrah druerne vokser, giver forskellige smag afhængig af, hvor på grunden de vokser – herunder hvilken højdemeter de står på. Alt dette kræver præcision, omtanke og akkuratesse, og det har han i mangefold. Se illustrationen til højre, der viser hvor på vinmageriet, de enkelte vine bliver dyrket.
En del år senere fik han en geolog til at undersøge jorden og fik den videnskabelige forklaring på, hvad han havde skabt i praksis gennem sine eksperimenter.
På grunden dyrkes stokkene med nænsomhed og med mange års erfaring, der har givet en ekstrem stærk koncentration, og et ubeskriveligt godt ”Terroir” bestående primært af ler, limesten og kalk. Eksemplificeret ved deres ”Lao Muse”, der kun bliver produceret i udvalgte år – og kun mellem 1000 til 2800 flasker.
Lokationen med 12 hektar vinmarker og 8 hektar skov er en fantastisk beliggenhed med højdemeter og træer, der omgiver hele grunden. Henri fortæller, at skoven beskytter vinmarkerne og skaber biodiversitet, som er nødvendig for de økologiske vinstokke. F.eks. kan der være flere insekter pga. træerne, men samtidigt er der flere fugle, som skaber et økologisk miljø – og selvsagt virker Mistralvinden som en hårtørrer efter regnen.
Vinene fra Le Clos Caveau er fyldige og kraftfulde med silkebløde tanniner og passer perfekt til det danske køkken.